Debian vs Ubuntu: Forskelle, fordele, server og mere

Debian og Ubuntu er to sider af samme sag. De er blandt de 10 mest populære Linux-distributioner i verden, så det er normalt, at du prøver at vælge mellem de to.

Til at begynde med er Debian ældre end Ubuntu, som endda er baseret på Debian. Men begge har unikke funktioner, der får dem til at skille sig ud fra hinanden og også fra andre Linux-varianter.

De følgende afsnit kaster mere lys over disse spørgsmål og tilbyder en trinvis analyse af de forskellige situationer, hvor hver distribution overstråler den anden.

Sammenligningstabel

Ligheder og forskelle

Både Debian og Ubuntu er blandt verdens mest populære distros, ifølge DistroWatch. De deler også den samme systemarkitektur, fordi Ubuntu er baseret på Debian Linux.

For deres forskelle er Ubuntu specifikt baseret på Debian Unstable, som er en udgivelseskandidat med mere opdateret software end den nuværende Debian Stable-version. Debian Unstable er dog teoretisk set stadig under udvikling og skal testes, før den udgives som en Debian Stable-version.

Andre forskelle omfatter pakkehåndtering, softwaresupport og installationsfilosofi. Debian er udelukkende baseret på gratis software, og denne kultur guider også Debian-fællesskabet. Ubuntu, på den anden side, bruger både gratis og proprietær software, og dette har hjulpet dens stigende popularitet.

Fordele og ulemper

Ved at vælge udelukkende at fokusere på gratis software er Debian-fællesskabet enestående for sin tro og dedikation på, at al software skal være gratis. Dette og kulturen i Debian Stable-udgivelserne var med til at placere distributionen øverst på Linux-distributionslisten.

Det kom dog også med ulemper, da det er koncentreret om computereksperter i samfundet, mens det gør det mindre attraktivt for nytilkomne.

Med Ubuntus ankomst i 2004 åbnede en ny dør sig dog for de mindre erfarne Linux-brugere. Ubuntu fokuserede på brugervenlighed ved at tilbyde mere stabile opdateringer, en lettere installationsproces og et bredere udvalg af software- og hardwaredrivere, hvilket gør det mere brugervenligt.

Stabilitet og opdateringer

Stabilitet er mere et problem med servere og andre virksomhedsløsninger. Så hvis alt du ønsker er en pålidelig Linux-serveropsætning, så er Debian ofte det foretrukne valg. Hvis du på den anden side er interesseret i et skrivebordsmiljø og ikke har noget imod at støde på et par problemer fra tid til anden, så er Ubuntu måske noget for dig.

Men hvis du vil have lidt stabilitet med lidt mere opdateret software end en Debian Stable tilbyder, så kan du også vælge en Debian Testing-udgivelse. Denne version er mere stabil end Debian Unstable, som Ubuntu er baseret på.

Systeminstallation

Dette er et andet område, hvor hver distro skinner for sit tiltænkte publikum. Ubuntu installerer et standard skrivebord med alle de funktioner, som en almindelig bruger har brug for, såsom video, musik, web-browsing og kontorværktøjer. Installationsprocessen er også enkel og ligetil, hvilket gør den perfekt til nye og uerfarne Linux-brugere.

En anden god funktion fra Ubuntu er dens tilgængelighed i forskellige varianter bortset fra standard Ubuntu-installationen. Disse varianter er færdigpakkede Ubuntu-installationsbilleder, der er målrettet til specifikke brugergrupper. For eksempel er der Ubuntu Studio til musik- og videoentusiasten, det forældede Edubuntu til skoler, Ubuntu Kylin til kinesiske brugere og Lubuntu for dem, der ønsker et minimalt, let og superhurtigt operativsystem.

Med Debian er der dog kun én Debian. Målet her er først at installere et minimalt system ledsaget af specifikke pakker for at opfylde dine behov. Dette gør det til et perfekt system for specialister, der måske ønsker at forvandle en maskine til en effektiv webserver og en anden til en dedikeret e-mail eller databaseserver.

Systemadministration

Ubuntu bruger den samme .deb-pakke som Debian-systemer til sine eksekverbare programkoder, og det gør de to systemer meget ens. I begyndelsen vil mange Ubuntu-pakker dog køre på Debian-systemet, og Debian-pakker vil også køre på Ubuntu-systemet. Men som tiden gik, er Ubuntu-pakker vokset væk fra deres Debian-rødder, hvilket har skabt flere inkompatibiliteter undervejs.

Canonical, moderselskabet bag Ubuntu, påbegyndte også for nylig udviklingen af ​​snapcraft, som er et pakke- og distributionssystem, der gør det muligt at skrive kode én gang og derefter implementere den automatisk på alle Linux-distributioner. Dette sparer udvikleren for en masse tid, fordi han ikke behøver at oprette separate pakker for hver distro, men det betyder også, at Ubuntu muligvis er på vej væk fra .deb Debian-systemet.

En anden stor administrativ forskel er spørgsmålet om privilegier. Debian, som med andre ekspert Linux-distros, såsom Red Hat, sætter dig som standard op med en root-konto. Root eller Superuser er den mest kraftfulde bruger på enhver Linux-boks og er beslægtet med dens Gud. Så dette gør root-kontoen potentielt farlig til daglig computerbrug.

Ubuntu giver dig som standard en normal brugerkonto, men den giver dig mulighed for at bruge 'sudo' for at få administrative rettigheder, når du har brug for det. Ideen er, at du altid skal indtaste din adgangskode, når du gør sudo, selvom dette ikke forhindrer dig i at bryde systemet, når du ikke er forsigtig.

Brug af bærbar og stationær computer

Laptops kommer ofte med specialiseret hardware, der også har brug for specialiserede drivere for at få dem til at fungere godt under Linux. Mange af disse drivere leveres af tredjeparter, mens nogle af producenterne tilbyder Linux-specifikke drivere til deres produkter. I sidste ende nyder Ubuntu som et populært desktopsystem dog mere understøttelse af bærbar hardware end Debian.

Når det kommer til desktops, fremstår begge systemer lige, fordi pc'en (Personal Computer) er et så standardiseret system, at selv den mest basale Linux-distribution vil få den gennemsnitlige pc op at køre.

Debian vs Ubuntu som servermiljøer

Begge systemer fungerer godt som servere, men Debian Stable-udgivelser kommer normalt med tidstestet og derfor teoretisk set mere stabil software. Dette gør dem at foretrække, når det kommer til stabilitet. Deres eneste ulempe er, at deres software ofte er dateret sammenlignet med andre distros.

Ubuntu tilbyder et separat serverinstallationsbillede, og det kan være lige så magert som et Debian-system. Det er det foretrukne alternativ, hvis du har brug for visse funktioner, der kun er tilgængelige i opdateret software. Ubuntu-servere er også relativt stabile, men den simple sandhed er stadig, at systemerne ikke er så tidstestede som Debian Stable-systemer.

Priser

Begge distributioner er gratis, og begge tilbyder også gratis support. Canonical tilbyder dog desuden en betalt supporttjeneste til dem, der har brug for det.

Konklusion

Vi er nået til slutningen af ​​vores Debian vs Ubuntu Linux sammenligning. Og som du har set, har hver distro sine fordele og ulemper. Så dit bedste valg mellem de to vil altid afhænge af, hvordan du har tænkt dig at bruge systemet.

Hvis du har brug for et Windows-alternativ, så prøv Ubuntu. Ellers, hvis du er en minimalist med et drive for computing excellence, så er Debian måske den udfordring, du har brug for. Men for virksomhedsløsninger skal du vælge, hvad der fungerer bedst for dig.